Rungsted private Realskole har valgt at følge undervisningsministeriets læseplan: Fælles mål, matematik
Der indledes en læringsproces, hvorved eleverne ledes frem til at kunne forstå og anvende det matematiske sprog og begreber.
Eleverne skal lære at ”oversætte” hverdagssituationer til matematisk sprog og modeller og lære at bruge matematikken som et nødvendigt værktøj i dagligdagen, hvorfor forståelsen af regningsarterne er en vigtig forudsætning for dette.
Hovedområderne for undervisning i matematik på alle skolen klassetrin er:
Der undervises således, at disse discipliner belyser og støtter hinanden, så talbegrebet kommer til at stå som det centrale.
På dette trin kan eleverne i højere grad selvstændigt planlægge deres egne aktiviteter og faglige fordybelser i emner og områder. De kan på egen hånd og i samarbejde med andre tilegne sig nyt fagligt stof, og de kan arbejde med nye anvendelser af matematikken.
Beregninger og tegning kan foregå ved hjælp af lommeregner og datamaskine. Arbejdet med emner og problemstillinger kan derved koncentreres om, hvordan matematikken kan bidrage til at belyse foreliggende problemer.
Udvidelsen af talområdet fra de naturlige tal til de hele tal og til de rationale tal giver på dette trin anledning til mere indgående at studere tallenes egenskaber og samspillet mellem regningsarterne, herunder regningsarternes hierarki. Potenser benyttes som en bekvem skrivemåde. Desuden arbejdes der med potensreglerne.
Brøker anvendes i de naturlige sammenhænge, de optræder i. Omfanget af regningen med brøker afpasses under hensyn til brugen af dem i forbindelse med ligningsløsning og andre algebraiske emner. Alle fire regningsarter med brøker beherskes.
I situationer, hvor de rationale tal ikke slår til ved løsning af et problem, kan eleverne arbejde med udvidelsen til de reelle tals område. Ved regning med kvadratrødder og kubikrødder kan lommeregneren anvendes. Tallenes inbyrdes størrelse studeres som et led i opbygningen af en generel talforståelse. Kvadratrod defineres og kvadratsætninger præsenteres.
Den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel inddrages.
Anvendelsen af variable som pladsholdere for tal belyses gennem praktiske og teoretiske problem stillinger. Der lægges vægt på, at eleverne kan læse, forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable.
Der arbejdes med
I arbejdet med funktionsbegrebet indgår
Eleverne arbejder med løsning af ligninger, herunder andengradsligningen og to ligninger med to ubekendte.(Gennem ræsonnementer og efterprøvning udvikler de metoder til at finde løsning til ligning.) Grafisk løsning af ligninger og ligningssystemer indgår.
Eleverne skal have mulighed for efterhånden at afklare, at omformning af ligninger og reduktion af udtryk er midler til at forenkle en problemløsning.
Gennem arbejdet med en tegnet gengivelse af virkeligheden skal eleverne have mulighed for at forstå, fortolke og selv fremstille tegninger og konstruktioner. Arbejdstegning. Isometrisk tegning og perspektivtegning indgår.
De enkelte tegnemetoders troværdighed som modeller til beskrivelse af bestemte træk ved den virkelighed, som gengives, klarlægges gennem undersøgelser. Det skal herved fremgå, at informationer forsvinder ved brug af forskellige metoder, fx at man ikke med en lineal kan måle virkelige afstande på en perspektivtegning.
Ved alle typer af tegning arbejdes der med
I arbejdet med geometrien kan der desuden indgå beviser, fx Pythagoras læresætning.
Der kan arbejdes med enkle beskrivelser af figurer i både to- og tredimensionale koordinatsystemer, bl.a. med anvendelse af datamaskinen.
Forskellige kultures kunst, arkitektur, udsmykning og design indgår i arbejdet med udvalgte emner fra geometrien.
Matematikken anvendes som et redskab til at behandle problemstillinger knyttet til den samfundsmæssige udvikling, herunder økonomi, teknologi og miljø, belyses gennem udvalgte eksempler.
I enkelte tilfælde skal eleverne arbejde med matematiske modeller som fx formler og funktioner. Anvendelsen af enkelte matematiske modeller i forbindelse med brug af datamaskinen til undersøgelser og beskrivelser af samfundsmæssige forhold inddrages.
I arbejdet med modellerne sættes de fundne matematiske resultater i relation til de helheder og sammenhænge, hvori de indgår.
Eleverne arbejder med økonomiske overvejelser vedrørende
Eleverne undersøger og fortolker statistiske beskrivelser, således som de benyttes i medierne og i andre fag. Der arbejdes med, hvorledes valget af den måde, resultaterne fremstilles på, kan indvirke på opfattelsen af de foreliggende data.
Sandsynlighedsbegrebet indgår i forbindelse med behandling af datamaterialer. Vægten lægges på det statistiske sandsynlighedsbegreb. Simuleringer foretages ved hjælp af datamaskinen. Elevernes valg regningsarter, anvendelse af forholdsregning og benyttelse af procentbegrebet i mange forskellige sammenhænge skal stå centralt i beskæftigelsen med fagets anvendelse.
Ræsonnementer og abstraktioner præger i stigende grad arbejdet med faget, og mere præcise faglige og sproglige beskrivelser kan benyttes til at redegøre for tankegange og som led i kommunikationen.
Der indgår eksempler på, hvordan variable og symboler benyttes, når man beviser regler og sammenhænge i matematikken. I arbejdet med bl.a. geometrisk tegning vil der være mange muligheder for at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer. Herved belyses en vigtig side af fagets arbejdsmetode.
Ved anvendelse af matematiske modeller tages der stilling til den forenkling af det foreliggende problem, som kan være indbygget i modellen. Det vil også være muligt at overveje, hvilke værdinormer der ligger bag valget af en bestemt matematisk model.
Fra 7.kl. indføres afleveringsopgaver, som i løbet af 8. og 9. kl. vil stige i antal.